93887010 support@whiteparts.dk

Vaskemaskine fejl E10

Oprettet d.

Vaskemaskine fejl E10

Viser din vaskemaskine E10 - Så har vi løsningen her.


Fejlkode E10 forefindes  på Aeg, Electrolux, Zanussi og Ikea vaskemaskiner. Fejlkode E10 betyder at din vaskemaskine ikke får nok eller ingen vand. Dette er typisk en fejl du selv kan udbedre.

 

1. Start med at se efter om der skulle være opstået et knæk på tilløbsslangen. Dette opstår typisk hvis der har været rykket på maskinen.



2. Tjek derefter om der er nogen vandtilførsel til din vaskemaskine. Din vandhane kan sagtens være kalket til så der slet ikke kommer vand ud af den. Skru slangen af og sæt en spand under, åben for hanen og tjek om der kommer vand ud af den. 



3. Kommer der vand ud skal du derefter tjekke filtrene i tilløbsslangen. Der kan både sidde et bag på maskinen og opppe ved tilslutningen på vandhanen. Disse filtre skal renses så de er fri for kalk og okker. 



4. Er din vaskemaskine udstyret med en waterblock kan denne godt være udløst. Mange Aeg og Electrolux vaskemaskiner er udstyret med en indbygget waterblock i deres tilløbsslange. En ny slange med waterblock kan bestilles her



5. Kommer maskinen først med fejlkode E10 midt i vasken skyldes det at din afløbsslange ikke er hævet højt nok. Sørg for at din afløbsslange som minimum er hævet over tromlens højde, det er ca 70 cm fra bunden af vaskemaskinen. Er din vaskemaskine bygget op i højden, enten i skabselementer eller på sokler er dette en typisk fejl.

 

 
Hvis ingen af løsningerne ovenover afhjælper fejlkode E10 kan din bruseplade i vaskemaskinen være tilkalket. Brusepladen kan du komme til ved at fjerne toppladen.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar