93887010 support@whiteparts.dk

Siemens opvaskemaskine viser fejl E25

Oprettet d.

Siemens opvaskemaskine viser fejl E25

Hvis din Siemens opvaskemaskine viser fejlkode e25 betyder det at der er en fejl ved udpumpning. Typisk kan det skyldes at afløbspumpen er tilstoppet med skidt og møg. Ofte finder vores teknikere faktisk ting som plastikclips, tandstikker, kerner, glasskår, stilke fra vindruer og mange andre ting som absolut ikke hører hjemme i en opvaskemaskine. 

 

Afløbspumpen 

Sørg for at hive filteret op en gang om ugen og rense det, på den måde kan du nå at fange de lidt større gendstande som ellers vil fortsætte ned i pumpen med tiden. Tag eventuelt en klud og få tørret det resterende vand op fra bunden. Se efter om der er noget nede i hullet der kan komme ind og sætte sig i klemme. i højre side finder du en hvid plastik klap der dækker for selve pumpen. Denne klap har en lille pind der går lodret op som kan vippes forsigtigt ud med enden af en gaffel. 

Under dækslet sidder pumpen, her kan du se om der sidder noget i klemme, pas på fingrene hvis du har haft et smadret glas. Glasskår fra f.eks vinglas er svære at se og ikke særligt rare at skære sig på.

Sidder der noget som blokere pumpen, så brug eventuelt en spidstang til at fiske det op med. 

 

Afløbsslangen.

Fejlkode E25 kan også betyde at der er noget der har stoppet afløbsslangen. Under din køkkenvask kommer der en slange fra opvaskemaskinen som sidder monteret på en slangetilslutning. Denne lille studs kan skrues af. Læg slangen ned i en spand eller balje og prøv at starte maskinen. Kommer der vand ud af slangen er det inde i selve vandlåsen der er en forstoppelse. 

 

Melder opvaskemaskinen stadig fejl e25 kan din afløbspumpe være gået i stykker. Afløbspumpen koster mellem 3 - 500 kr, det kræver lidt teknisk snilde at udskifte den. Er du i tvivl eller har brug for hjælp så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vores tekniker er altid behjælpelig på support@whiteparts.dk eller fang vores kunde service på 93887010


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar