93887010 support@whiteparts.dk

Skal der salt i en opvaskemaskine?

Oprettet d.

Skal der salt i en opvaskemaskine?

Skal der salt i en opvaskemaskine?

I Danmark har vi meget forskelligt vand. I Herning er der f.eks. meget blødt vand, mens der i hovedstadsområdet er meget hårdt vand. For at måle kalk indholdet måles vandets dH, jo højere dH dit vand er, jo mere kalk er der også i det. For at finde din præcise måling kan du se vores oversigt, eller kontakte dit lokale vandværk/forsyningsselskab, de kan altid oplyse dig om hvilken dH vandet er i din kommune.

Vandtype Beskrivelse Produkt
4 – 8   dH - Blødt vand Brug opvasketabs med salt og afspænding. ALL IN ONE
8 – 12 dH - Middelhård vand Her skal du prøve dig frem ALL IN ONE / CLASSIC
12 – 18 dH - Temmelig hårdt vand Brug salt og afspændingsmiddel CLASSIC
18 – 24 dH - Hårdt vand Brug salt og afspændingsmiddel CLASSIC
24 – 30 dH Meget hårdt vand Brug salt og afspændingsmiddel CLASSIC

 

Se på dette kort hvordan dH er målt i din kommune.

klide henvisning http://guga.gyldendal.dk


Hårdt vand.


Ligger dit vand på mellem 12 – 30 dH anbefales det at anvende filtersalt i opvaskemaskinen. Når du anvender filtersalt sænker du din hårdhedsgrad på det vand opvaskemaskinen vasker i, dette er meget nødvendigt for at undgå dine glas bliver mælkehvide, mange tror deres glas har fået ”glaspest” men i de fleste tilfælde kan det faktisk være forkert indstilling, eller ingen brug af salt.

Har du fået mælkehvide glas eller glaspest, så prøv at vaske dine glas af i ganske almindeligt eddike. Læg dem evt. i blød i en balje varmt vand med en halv liter eddike. Kan dine glas blive pæne igen så er det ikke glaspest de har fået.

 

Brug filtersalt

Bor du i områder med meget hårdt vand anbefaler WhiteParts.dk, at du fylder filtersalt på din opvaskemaskine, om det er groft eller fint har ikke den store betydning. Husk at bruge afspændingsmiddel og brug så nogen opvasketabs der IKKE indeholder salt og afspænding. ALL IN ONE, 3 i en, 5 ovs, det er efterhånden blevet en jungle at finde det rigtige sæbe til opvaskemaskinen. Gå efter tabs der hedder ”Classic”. Dette er ganske almindelig sæbe, så kan opvaskemaskinen selv dosere den mængde salt og afspænding der skal bruges ud fra hvor hård dit vand er. Du kan se vores opvasketabs
 

 

Indstil din maskine korrekt.

Når en opvaskemaskine er leveret fra fabrikken, så er den typisk indstillet til middelhårdt vand. Find din brugsanvisning frem og find det punkt hvor der er beskrevet hvordan hårdhedsgraden indstilles. Har du ikke længere brugsanvisningen kan du skrive til os på support@whiteparts.dk så kan vi hjælpe dig med at fremskaffe en.

 

Har du blødt vand?

Bor du i områder med blødt vand, så anbefales det at du bruger ALL IN ONE opvasketabs. De fleste maskiner har i dag enten en knap der indikere at der bruges ALL IN ONE eller også registrere maskinen det automatisk. Lad nu være med at fylde salt og afspænding på selvom opvaskemaskinen lyser for det. Så tilføjer den dobbelt op af begge dele og din opvask vil ikke blive pæn. Ignorer salt og afspændings lampen og se hvordan din opvask bliver kun med tabs. Men husk, dette gælder kun for de områder med blødt vand 4-8dH.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar