93887010 support@whiteparts.dk

Sådan rengør du dine kogeplader

Oprettet d.

Sådan rengør du dine kogeplader

Træt af pletter og fedt på dine kogeplader? Vi har udarbejdet en guide til, hvordan du bedst muligt får fjernet fedtpletter, snavs og stænk af din kogeplade. Men som med så meget andet, findes der flere forskellige slags kogeplader, hvilket også kræver flere forskellige midler og metoder til at kommer snavset til livs.
 

Det mest essentielle når det kommer til rengøring af kogeplader er, at du lader din kogeplade køle ned før du kaster dig ud i diverse pletfjerninger. Sørg for, at der ikke når at opstå gamle og genstridige pletter der er meget svære at få af, ved altid at rengøre dit komfur efter brug. Hvis du vil undgå de kedelige striber en våd klud kan efterlade på din kogeplade, anbefalder vi hos WhiteParts.dk at du tørrer den efter med et viskestykke for at få den til, at se lige så ren ud, som den er.

 

Har du massekogeplader er guiden til at få bugt med snavset heldigvis meget nem og hurtig fordi trods det er af den ældre model, er der ikke mange kanter og riller hvor snavset kan gemme sig.

Du kan derfor fjerne det meste snavs fra dine massekogeplader ved blot at komme dit fortrukne rengøringsmiddel til kogeplader i en spand varmt vand og tørre af med en klud – evt. en svamp til de lidt mere genstridige pletter.

Oplever du, at der stadig er nogle pletter som rengøringsmidlet ikke tager, kan du anvende en skraber til et glaskeramisk komfur. Du kan finde den ved at klikke på billedet herunder til kun 49,00 DKK



Har du gaskogeplader
har du sikkert allerede erfaret, at rengøringen ikke er helt så ligetil som på andre former for komfurer. Forskellen er, at der på et gaskomfur er flere elementer der skal rengøres, og de skal helst rengøres hver for sig, og med forskellige midler.

Vi anbefaler hos WhiteParts.dk, at du starter med at rense brænderne. De skal blot ligge i blød i en blanding af varmt vand og sulfo, hvorefter de skulle være rene. Ellers kan du altid gå dem efter med en svamp, og få de mere hårdføre madrester af.

Gashullerne på dit komfur kan sagtens blive tilstoppede, og derfor mindske effekten på komfuret. Ved blot at gå dem efter med en piberenser, burde du undgå dette og få rene og pæne gashuller igen.

Du kan ligesom med massekogeplader fjerne det meste snavs fra dine kogeplader ved blot at komme dit fortrukne rengøringsmiddel til kogeplader i en spand varmt vand og tørre af med en klud – evt. en svamp til de lidt mere genstridige pletter. Dog er det vigtigt, at du anvender et rengøringsmiddel der passer til den overflade dit gaskomfur har, hvis du eksempelvis har et gaskomfur i stål.

Er du ikke til de skrappe rengøringsmidler kan du også forsøge dig med en natron blanding, bestående af Natron og brintoverilte. Skrub blot din kogeplade med blandingen, og tør efter med en våd klud.  


Har du induktion eller glaskeramiske kogeplader
er guiden, som med massekogeplader meget nem og hurtig, da dette er den mest rengøringsvenlige model på markedet. Overfladen på både induktions og glaskeramiske kogeplader er altid helt jævn og glat, hvilket ikke efterlader meget plads for snavset til at gemme sig. Du kan derfor fjerne det meste snavs fra dine massekogeplader ved blot at komme dit fortrukne rengøringsmiddel til kogeplader i en spand varmt vand og tørre af med en klud – evt. en svamp til de lidt mere genstridige pletter.

Er pletterne ikke væk efter dette, kan du forsøge dig med en natron blanding. Drys natron ud over din kogeplade og skyl to viskestykker op i varmt vand blandet med sulfo. De to viskestykker skal derefter ligge på kogepladen i et stykke tid, så madresterne får lov til at opløse sig i blandingen. Tør herefter det resterende natron og sulfo af med en våd klud.

Oplever du på trods af alle disse tiltag, at der stadig er nogle pletter som rengøringsmidlet ikke tager, kan du anvende en skraber til et glaskeramisk komfur. Du kan finde den ved at klikke på billedet herunder til kun 49,00 DKK.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar