Hos WhiteParts.dk oplever vi, at vores kunder indimellem kan have svært ved, at lokalisere typeskiltet på deres hvidevarer. Dette er fuld forståeligt, da typeskiltet sidder forskellige steder alt efter hvilke hvidevarer der er tale om. Ydermere findes der mange forskellige former for numre på typeskilte, og du kan derfor skulle bruge et PNC nummer, et modelnummer, et E-NR eller et servicenummer alt efter hvilket mærke dine hvidevarer er, men fælles for disse numre er, at de alle sammen findes på typeskiltet.
Hvorfor skal jeg finde mit typeskilt?
Når du skal bruge nye reservedele til dine hvidevarer, eller hvis der er en fejl i din hvidevarer, er det nødvendig at kende til de numre der står på typeskiltet for at kunne løse problemet. Typeskiltet indeholder flere numre, men det du skal bruge er et nummer der enten kan hede PNC nummer, modelnummer, E-NR eller servicenummer det afhænger af hvilket mærke du har købt dine hvidevarer i.
Dette nummer er unikt for netop den model, og ved at kende dine hvidevarers numre kan du finde præcis de produkter der passer til dine hvidevarer og vi kan fortælle dig hvorfor din maskine laver en fejl, samt hvordan du løser fejlen.
Hvor finder jeg mit typeskilt?
Et typeskilt sidder forskellige steder alt efter hvilken hvidevarer der er tale om, dog kan typeskiltet også godt sidde forskellige steder på de enkelte hvidevarer, alt efter hvilken producent dine hvidevarer er fra.
Vi har udarbejdet en guide til hvor typeskiltene oftest sidder på de forskellige hvidevarer.
Vaskemaskiner
Typeskiltet findes normalt på indersiden af lågen, i selve lågeåbningen, på det dæksel der skjuler din vaskemaskines filter, eller bag på vaskemaskinen.
Kummefrysere
Typeskilte på kummefrysere er nemme at finde, da de sidder mellem hængslerne eller bag på fryseren.
Opvaskemaskiner
Typeskiltet i en opvaskemaskine er meget nemt at finde, og kan findes ved blot at åbne lågen til opvaskemaskinen. Typeskiltet sidder nemlig på kanten af lågen eller inde i lågeåbningen.
Kogeplader
På en kogeplade er det ikke altid så nemt at finde sit typeskilt, da det som regel sidder på kogepladens underside. Det er derfor en rigtig god idé at gemme sin brugsanvisning, da typeskiltet ofte vil være skrevet ind i brugsanvisningen.
Køleskabe og kølefryseskabe
I køleskabe og kølefryseskabe vil typeskiltet oftest være at finde i siden bag grøntsagsskuffen/fryseskuffen, eller indvendigt i siden på selve køleskabet/kølefryseskabet.
Komfurer
Hvis du skal finde et typeskilt på et komfur er det flere forskellige steder det kan sidde. De mest almindelige steder er langs med lågeåbningen i ovnen, i kanten af ovnlågen, på siden af komfuret, eller på indersiden af skuffen i komfuret.
Tørretumblere
Når du skal finde typeskiltet i din tørretumbler vil det enten side på indersiden af lågen i maskinen, i selve lågeåbningen, på det dæksel der skjuler din tørretumblers filter eller bag på maskinen.
Mikrobølgeovne og Ovne
Typeskiltet vil være at finde langs med lågeåbningen eller i kanten på ovnlågen.
Emhætter
For at finde dit typeskilt på en emhætte skal du som regel tage filteret ned, fordi typeskiltet er indsat over filteret. På nogle emhætter kan typeskiltet også sidde på undersiden af emhætten, så du blot skal kigge op under din emhætte.
Har du stadig problemer med at finde dit typeskilt, er du velkommen til at kontakte os på support@whiteparts.dk
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.