93887010 support@whiteparts.dk

Sådan forlænger du levetiden på din vaskemaskine

Oprettet d.

Sådan forlænger du levetiden på din vaskemaskine

Der er mange ting man selv kan gøre, for at forlænge levetiden på sin vaskemaskine. Mange er ikke klar over hvad det kræves for at have en fuldt funktionsdygtig vaskemaskine og tror den blot passer sig selv. Men sandheden er, at hvis man ikke husker at passe på sin vaskemaskine og rengøre den med jævne mellemrum, kan den blive defekt længe før tid.  Vi har derfor udarbejdet en guide til hvordan du bedst muligt forlænger levetiden på din vaskemaskine, ved at følge nogle enkle råd og tips.


Afkalk din vaskemaskine

Hvis du ikke husker at afkalke din vaskemaskine indimellem vil kalken i din maskine sætte sig på varmelegemeget og få det til at gå, hvilket resulterer i en defekt maskine der kræver et nyt varmelegeme. Hos WhiteParts.dk anbefaler vi at du afkalker den hver anden måned idet at man ikke kan se hvornår den trænger, da varmelegemet er skjult.

Det er vigtigt, at du husker at afkalke din vaskemaskine uden vaskemiddel og tøj i tromlen. Når du har kommet afkalkning i maskinens sæbeskuffe skal du tænde vaskemaskinen på et koge/kulørt program og vælge 95 grader. Ikke nok med at du forlænger levetiden på din vaskemaskine ved at afkalke den, dit tøj bliver også vasket ordentligt rent da alle maskinens funktioner fungerer bedst når maskinen er ren og afkalket.

Vi anbefaler hos WhiteParts.dk at du afkalker din vaskemaskine med et afkalkningsmiddel som er specielt udviklet til vaskemaskiner. Du kan se i videoen herunder hvordan afkalkningsmidlet virker på et varmelegeme, og hvorfor det er så vigtigt at huske at afkalke sin vaskemaskine, så ens varmelegeme ikke ender som det på billedet.
 

                                          Køb 1 flaske flydende afkalker til din vaskemaskine til kun 49,00 DKK - KLIK HER
                         


Anvend ikke for meget vaskemiddel i din maskine

Hvis du bruger for meget sæbe i din vaskemaskine vil den ikke kunne nå at anvende alt sæben under vask. Sæben bliver derfor siddende i maskinen efter end vask, og når sæben bare sidder i vaskemaskinen vil det begynde at mugne og lugte meget grimt – lugten vil tilmed sprede sig til dit tøj.

Kom altid dine bh’er i en vaskepose


Hvis du anvender bh’er med bøjle anbefaler vi, at du altid kommer dem i en vaskepose da bøjlen kan ødelægge din vaskemaskine ved at sætte sig fast i tromlen. Det er en dyr fornøjelse at få repareret din maskine efter en skade fra en bøjle i en bh – brug derfor altid en vaskepose til dine bøjlebh’er.

Derudover er det en god idé at tjekke sine lommer for genstande der kan ødelægge både tøj og maskine.




                                                                    Køb din vaskepose på WhiteParts.dk til kun 49,00 DKK.




Sørg for at din vaskemaskine står lige

Hvis ikke din vaskemaskine står lige vil det have en stor betydning på levetiden af din vaskemaskine, da du overbelaster den mere end højst nødvendigt ved at belaste maskinen under centrifugering. Støddæmperne i maskinen bliver slidt før tid. Det er derfor meget vigtigt, at din maskine står helt lige og plant.

Rengør filteret i din vaskemaskine

Det er vigtigt at huske at rense filteret i din vaskemaskine med jævne mellemrum, da det ellers kan resultere i at maskinen ikke vil tage vand ind.
Der kan samle sig mange ting i din maskines filter som med tiden kan danne rust hvis ikke de bliver fjernet i tide – ting som hårspænder, skruer, mønter, knapper, øreringe og lign. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar