Melder din vaskemaskine fejlkode E60? Dette er en fejlkode vi meget ofte bliver spurgt ind til hos WhiteParts.dk. Vi har derfor udarbejdet en guide der kan hjælpe dig med at forstå hvad fejlkode E60 betyder og hvordan du får den væk igen.
Hvad betyder fejlkode E60?
Hvis din vaskemaskine kommer med en fejlkode E60 betyder det som oftest at maskinen har registreret nogle problemer med opvarmningen af vandet i din vaskemaskine. Under en vaskeproces skal din vaskemaskine nå den temperatur du har valgt at vaske på. Fejlkoden E60 henviser derfor til at den ønskede temperatur ikke er nået, og dit varmelegeme derfor højst sandsynligt er defekt.
Hvordan tjekker jeg maskinen?
For at finde ud af om det er varmelegemet i din maskine der ikke længere virker efter hensigten anbefaler vi hos WhiteParts.dk at du sætter din vaskemaskine i gang med en kogevask på 90-95 grader. Vent ca. 30 min og gå så ud og mærk på glasset ind til vandet om maskinen føles varm. Er glasset helt koldt så er dit varmelegeme typisk defekt.
Hvordan skifter jeg varmelegemet?
Et varmelegeme på f.eks. AEG, Electrolux og Zanussi vaskemaskiner er forholdsvis nemt at udskifte. Dette kan nemt gøres ved at fjerne selve bagepladen på vaskemaskinen. Herefter vil du kunne se varmelegemet nederst på tromlen. Fjern alle ledninger og skru herefter møtrikken der sidder i midten af - herefter kan varmelegemet trækkes ud og nemt udskiftes med et nyt.
Et nyt varmelegeme til vaskemaskinen koster ca. 250,00 – 300,00 DKK. Så dette er en reparation der i den grad kan betale sig – både for din pengepung men også for miljøet.
Husk at vores teknikere sidder klar til at hjælpe dig på support@whiteparts.dk.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.