93887010 support@whiteparts.dk

Hvordan undgår jeg glaspest?

Oprettet d.

Hvordan undgår jeg glaspest?

Vi har næsten alle sammen prøvet det, når opvaskemaskinen er færdig med at køre og vi til vores store fortrydelse ser, at glassene er mere beskidte nu end de var før vask.  De har fået et mat udseende eller fået hvide pletter fordelt over det hele. Dette fænomen går også under navnet glaspest – men er heldigvis ikke så farligt som det lyder. Vi har udarbejdet en guide til hvordan du med nogle få tips kan undgå at dine glas bliver befængt med glaspest. 


Hvis dine glas er blevet ramt af glaspest findes der et husmoderåd der af og til hjælper med at til at komme pesten til livs. Kom blot dine befængte glas i en spand med hvid eddike. Eddiken vil i nogle tilfælde gå ind og fjerne glaspesten. Husk blot at skylle dine glas efter når du har renset dem i eddike. 


Men hvad er glaspest?

Glaspest er en kiselsyre som udgives fra glasset når der nås en temperatur i opvaskemaskine over ca. 60 grader. Kiselsyren går ind og laver bittesmå revner og huller i dine glas hvorfra glaspesten opstår. 



Hvordan undgår jeg glaspest?

Når først dine glas er har fået glaspest kan det som sagt være svært at komme af med det igen – i nogle tilfælde faktisk helt umuligt. Derfor er det vigtigt at du går ind og forebygger glaspest således at du ikke skal bøvle med at rense dine glas eller måske helt udskifte dem. 

Da glaspest opstår ved temperaturer omkring de 60 grader anbefaler vi hos 
WhiteParts.dk at du vasker dine glas på et program under 55 grader. Hvis din opvaskemaskine har denne mulighed, er det en god idé at fravælge tørringen, da det tager hårdt på glassene at blive tørret i opvaskemaskinen. Sidst men ikke mindst er det vigtigt (og ikke kun når du vasker glas) at du åbner lågen på din opvaskemaskine lige efter vask, så damp kan slippe ud og maskinen kan tørre helt, således at der ikke gror mug.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar