Her får du 4 gode råd til monteringen af din emhætte, så du får det bedste ud af den, og for skabe et godt indeklima ved at fjerne em og os fra dit køkken, når du kokkerer.
En kulfilteremhætte som mere eller mindre effektivt renser luften for blot at sende den tilbage i køkkenet, kan du placere, hvor du vil.
Foretrækker du en emhætte med aftræk så madosen fra madlavningen føres væk fra køkkenet og udenfor, så skal du overveje emhættens montering og placering af udtræk.
4 gode råd
1. Sørg for en så kort rørføring som mulig for at bevare emhættens udsugningskapacitet. Med andre ord jo længere installationen er, jo mindre sugestyrke har emhætten reelt. Ergo er det en fordel, hvis du kan placere emhætte og kogesektion tæt på det sted, hvor du kan lave aftræk til det fri.
2. Minimer eller undgå så vidt muligt buk på rørene, igen for at bevare størst mulig sugeevne. Emhætten taber lige så megen udsugningskapacitet ved et 90 graders buk, som den gør, hver gang rørføringen forlænges med en meter.
3. Foretræk en større rørdiameter, da det giver en mere effektiv udsugning.Der kan trækkes mere luft igennem rørene og samtidig mindskes støjen. Er din emhætte lavet til en rørdiameter på 150 mm, så undgå at bruge en mindre størrelse. Typisk vil man i Danmark foretrække at bruge rør på 160 mm for at "være på den sikre side". Hvis du alligevel benytter et reduktionsstykke (f.eks. fra 150mm til 125mm), så sørg for at skære det overflødige væk (f.eks. den del af ”tragten”, der kan reducere yderligere ned til 110mm).
Husk også at tjekke, at tagventilen har den rette størrelse.
4. Brug gerne et isoleret rør / slange, så både kondens og støj formindskes mest muligt. Dette gælder også for dekorationspladerne, dvs. det der ligner en skorsten, som ofte leveres med emhætten. En relativ ukompliceret løsning er i stedet at lave en isoleret kasse af f.eks. gipsplader, som kan males i køkkenets farve.
Køb emhætte tilbehør hos WhiteParts.dk - alt i reservedele og tilbehør til hvidevarer.
Klik her
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.