93887010 support@whiteparts.dk

Rensning af spulearme

Oprettet d.

Rensning af spulearme

Vasker din opvaskemaskine ikke rent?

Mange tænker ikke over at spulearme i en opvaskemaskine skal efterses og renses et par gange om året. Dermed vil din opvaskemaskine levere et meget bedre vaske og tørre resultat. Sidder der rester af mad og andre ting der kan blokere spulearmens små huller, så kan vandet ikke passere og skabe den stråle der gør at opvaskemaskinen vasker rent.

For at tjekke om dine spulearme drejer rundt kan du sætte dem begge i en position med en af enderne lige ud mod lågen. Start herefter maskinen på et program. Eventuel et skylleprogram hvis din opvaskemaskine har sådan et, ellers er det bare at vælge det korteste program.

Vent herefter et par minutter til opvaskemaskinen er gået igang med at spule. Åben langsomt lågen og kig på spulearmene, har de flyttet sig er det tegn på de kører rundt, men har de ikke skal de afmonteres og renses.

 

Det gør du på følgende måde:


 - Den nederste spulearm er som regel lige til at "hive" op.

 - Den øverste er typisk skruet eller klikket på.

 

Når du har fået spulearmene ud så prøv da at holde dem under vandhanen, se om der kommer vand ud af hullerne. Tag eventuel en lille nål eller anden spids genstand og rens hullerne.

Det er vigtigt du får det hele ud af spulearmene, ellers sætter skidtet sig fast i hullerne når du sætter opvaskemaskinen igang igen.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar