93887010 support@whiteparts.dk

Vaskemaskine hopper

Oprettet d.

Vaskemaskine hopper

Er din vaskemaskine begyndt at hoppe eller flytte sig under vask?

Så kan du sagtens selv løse problemet i de fleste tilfælde. 

Vaskemaskiner er ikke så tunge som før i tiden, men mængden af tøj der kan vaskes er derimod forøget med 2-4 Kg. Dette gør at din vaskemaskine er mere udsat for slidtage af f.eks støddæmpere og disse kan i mange tilfælde godt betale sig at udskifte. En anden årsag kan også være at din vaskemaskine står på et glat underlag som klinker, fliser eller trægulv. Se herunder hvad du kan gøre for at løse problemet.


Vaskemaskinen er helt ny.


Hvis din vaskemaskine er helt ny, så er det helt sikkert fordi maskinens transportbeslag ikke er blevet afmonteret. Har du selv monteret vaskemaskinen skal du huske på at bag på alle vaskemaskiner sidder der mellem 2-5 transportbeslag der skal afmonteres inden brug. Ellers vil vaskemaskinen ryste, hoppe og banke ekstremt meget. I sidste ende kan vaskemaskinen tage skade hvis de ikke bliver fjernet. 


Vaskemaskinen står på Trægulv


Står din vaskemaskine monteret på et trægulv kan det være svært at få den til at stå helt stille. Dette skyldes at et trægulv kan "give" sig, og specielt når vaskemaskinen skal begynde at centrifugere, vil den ryste rigtig meget. Løsningen kan være at placere maskinen på en ca. 2 cm vandfast krydsfinerplade der måler maskinens dybde og bredde. Normalt er dette 60 x 60 cm.


Vaskemaskinen står på Fliser


Er dit gulv belagt med klinker eller fliser kan det godt skyldes at vaskemaskinens ben er for glatte. Derved vil maskinen bevæge sig en smule under vask og til sidst, måske have rykket sig 30-40 cm. Problemet kan let løses ved at sætte vibrationsdæmpere under hvert ben, eller en hel vibrationsmåtte. Så vil vaskemaskinen stå helt fast.


Vaskemaskinen banker når den skal i gang med centrifugering.


Hvis vaskemaskinen giver nogen høje banke lyde når den skal i gang med at centrifugere. Så er det helt sikkert støddæmperne der er blevet slidte og trænger til en udskiftning. Et sæt støddæmpere ligger typisk på ca 500 DKK for et nyt sæt. Er man lidt handymand kan sådan en reparation sagtens udføres uden at tilkalde en tekniker.

 

 

 

 

Husk at du altid kan få hjælp til reparation på support@whiteparts.dk


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar