93887010 support@whiteparts.dk

Min vaskemaskine vil ikke centrifugere

Oprettet d.

Min vaskemaskine vil ikke centrifugere

Vil din vaskemaskine ikke centrifugere?

så se her hvordan du selv kan løse problemet. 


Vaskemaskine med stor tromle

Hvis din vaskemaskine er med stor kapacitet - mellem 7-9 kg kan det godt være at du vasker med for lidt tøj. Vaskemaskinerne er produceret med vægtbalance der gør at maskinen ikke kan centrifugere hvis den ikke kan lægge tøjet jævn fordelt rundt i hele tromlen.

Dette problem forekommer typisk hvis der kun bliver vasket f.eks en pude, et tæppe, en trøje, en badeværelses måtte eller andre ting der er tunge. Prøv eventuelt at tømme maskinen for tøj, start et centrifugerings program og se om den så ikke kan centrifugere. Hvis den kan slynge uden tøj, så er det helt sikkert fordi maskinen ikke har kunne fordele dit vasketøj rigtigt.
 

Der er vand i maskinen

Hvis der stadig er vand tilbage i vaskemaskinen, så er det fordi din vaskemaskine ikke kan pumpe ud. Sæt maskinen igang på et udpumpningsprogram og se om vandet bliver pumpet væk fra tromlen. Er der stadig vand i vaskemaskinen skal du rense dit trevlefilter og kigge ind til pumpe vingen. Sidder der noget i klemme kan maskinen ikke pumpe vandet ud og dermed heller ikke centrifugere.


Se vores lille guide herunder som viser hvordan du renser dit trevlefilter.

 


1: Bag lågen Nederst på vaskemaskinen sidder dit trevlefilter. Filteret drejes ud, husk på at der kan kommer vand fra maskinen også selv om den ser tom ud!

 


2
: Filteret renses for fremmedlegemer så som mønter, hårspænder, perler m.m.

 


3
: Sørg for at pumpe vingen inde i maskinen er fri. Der må ikke sidde noget der kan blokere den.

 

 

4: Tilsidst skrues trevelfilteret tilbage i vaskemaskinen og lågen lukkes. Husk at sikrer dig at den er skruet godt på dog
uden at knække den.

 

Vaskemaskinen kan slet ikke dreje rundt

Hvis din vaskemaskine kan tømme vandet og den ikke vil gå i gang med at centrifugere uden tøj. Så er dine motorkul sikkert defekte. Motorkul gør at vaskemaskinens motor kan dreje rundt, og er de slidte vil den slet ikke røre på sig i tromlen.

Er du en smule fiks på fingrene kan motorkul sagtens skiftes uden brug af en fagmand. Se vores video herunder om hvordan du let udskifter dine motorkul. Husk at du hos os altid kan få hjælp til reparation. Hvis du er i tvivl så skriv til en af vores hvidevareteknikere på support@whiteparts.dk

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar