93887010 support@whiteparts.dk

Miele opvaskemaskine fejlkode F11

Oprettet d.

Miele opvaskemaskine fejlkode F11

Hvis din Miele opvaskemaskine skriver fejlkoden F11 i displayet, så skyldes det at opvaskemaskinen ikke kan komme af med vandet. Følg vores råd herunder til at løse problemet.

Vandlåsen

Først er det vigtigt at undersøge vandlåsen. Under håndvasken kommer der en afløbsslange fra opvaskemaskinen som
sidder monteret på selve vandlåsen. Afmonter denne slange og se efter eventuelle forstoppelser inde i studsen eller
i vandlåsen.

Alternativt kan afløbsslangen ligges ned i en balje eller spand - herefter kan du hælde en kande vand i bunden af opvaskemaskinen og så prøve at sætte den i gang på et nyt program.

Det første opvaskeren gør er at pumpe vand ud. Nu kan du så se om der kommer vand ud af slangen. Kommer der vand i spanden så er der en forstoppelse i din vandlås et sted.

 

Afløbspumpen

Kommer der ikke vand ud af afløbsslangen skal du tjekke nede bag filteret i maskinen. Fjern filteret og tøm det vand ud der må ligge i maskinen med feks. en lille kop.

Når vandet er væk sidder der en afløbsventil med en lille tap i venstre side, nede under denne sidder afløbspumpen til opvaskemaskinen.

Det er vigtigt der ikke ligger noget nede i denne som blokere for pumpen. Tandstikker, plasticclips, glasskår og meget andet sætter sig her og så melder opvaskemaskinen F11

I afløbsventilen som du har fjernet for at komme ned til pumpen kan der også have sat sig noget i klemme. Undersøg dette også, den lille metalkugle inde i ventilen skal kunne bevæge sig frit.

Hvis ikke der er noget der har blokeret pumpen skal den muligvis udskiftes.
 

En ny pumpe kan du finde her.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar