jan. 12 ,2019

LG vaskemaskine skriver fejlkode IE

LG Vaskemaskiner melder fejlkode IE

Hvis din LG vaskemaskine melder fejlkoden IE, så betyder det at vaskemaskinen ikke tager vand ind. Maskinen måler hvor meget vand der er kommet ind i den, og har den ikke registreret en hvis mængde vand inden for en tidgrænse vil den fejlmelde og skrive fejlkoden IE i displayet. 

For at finde ud af hvor fejlen er skal du se efter om vaskemaskinen overhovedet får vand. I mange tilfælde skyldes fejlkode IE at der ikke løber vand til maskinen. Altså at din vandhane enten er blokeret eller lukket. 

Tjek filtre.
Start med at undersøge de 2 filtre der sidder på vaskemaskinen. Filtrene sidder for det første der hvor maskinen er tilsluttet på vandhanen. Luk for vandet og skru slangen af, her sidder et lille filter som kan være blokeret af kalk ovs. Tjek herefter bag på vaskemaskinen - der hvor vandslangen er skruet på sidder der endnu et filter der kan være blokeret. Hvis en af disse filtre har været blokeret skal du prøve at skrue slangen på igen og åbne for vandet. Afprøv så maskinen igen og se om problemet ikke skulle være løst. 

Tjek Waterblock.
Mange vaskemaskiner er monteret med en ekstra waterblock. Denne waterblock er ikke en del af vaskemaskinen, men den sørger for at lukke for vandet hvis din slange skulle sprænge læk - og bor du i en etage ejendom kan sådan en sagtens være monteret på din vandhane. Sidder der en waterblock skal du lukke for vandet, skru herefter slangen af nederst på waterblocken, nederst på den er der en rød tap som er udløst og denne tap kan trykkes på i waterblocken. Herefter skal du monterer slangen på den igen og åbne for vandet. Afprøv vaskemaskinen og se om fejlkoden IE ikke er væk. 

Magnet ventilen. 
Der er også en mulighed for at selve magnetventilen er defekt. En magnet ventil sørger for at åbne og lukke for vandet når vaskemaskinen skal tage vand ind. Den sidder monteret for enden af slangen på bagerst på vaskemaskinen og er ret nem at udskifte selv. Husk at vi altid kan guide dig til hvordan du udskifter reservedele på din vaskemaskine. Vores teknikere sidder klar til at guide dig på [email protected] - her kan vi også hjælpe dig med at finde den helt rigtige reservedel hvis du skulle være i tvivl.