apr. 05 ,2018

Citronsyre til rensning af opvaskemaskiner

Vidste du at citronsyre er hvidevare teknikerens hemmelige våben når du skal rense og afkalke din opvaskemaskine?

Du kan med fordel rense og afkalke din opvaskemaskine med citronsyre fremover, drop alle de smarte bøtter og dunke med rensemiddel du finder i supermarkederne. Med 1 kg. citronsyre har du rensepulver nok til ca. et års forbrug. Samtidig skåner du miljøet for alle de plastik dunke der ender direkte i skraldespanden efter hvert brug. 

Teknikerens råd. 

Hos WhiteParts.dk har vi vores egen hvidevarerservice afdeling. Vores teknikere servicere og reparere dagligt hvidevarer hos privat og erhvervskunder på Vestsjælland. Noget af det vi oftest bliver kaldt ud til er opvaskemaskiner, dette skyldes ikke mindst at opvaskemaskiner efterhånden er alle mands eje, men også at ingen af os ønsker at undvære den i en hektisk hverdag.

En opvaskemaskine er en ret kompliceret maskine, her er massere af sensore, slanger, kamre og andre ting der bliver kalket og fedtet til. Kalken har vi meget af i de fleste byer, er opvaskemaskinen ikke indstillet til den korrekte mængde salt kan kan maskinen ikke blødgøre vandet ordentligt og maskinen danner derfor en kalk belægning, både på din service men også inde i maskinen. Den simple måde at se det på er ved at kigge på lågen, lågen skal helst stå helt blank i stålet uden hvide belægninger. Er der hvid belægning kan din opvaskemaskine være indstillet forkert.

Når maskinen bliver "fedtet" til så skyldes det oftest at vi vasker ved alt for lave og hurtige programmer. Vores teknikere anbefaler at maskinen dagligt vaske på ECO 50 grader programmet, de fleste opvaskemaskiner er udstyret med sådan et program, og dette program er rent faktisk også det mest økonomiske i vand og strøm - også selv om det tager 2-3 timer. Jo længere den vasker, jo mere grundig er din opvaskemaskine. Derfor oplyser vi dagligt vores kunder i rengøring og afkalkning af deres maskiner når vi har udbedret deres produkt. Et simpelt og meget besparende trick er ganske enkelt at give maskinen en rensning mindst en gang om måneden.

Sådan gør du:

Fyld sæbedispenseren med citronsyre i pulverform.

Vælg herefter et varmt program - jo højere grader og længere tid, jo bedre. 

Lad maskinen kører programmet uden service, og gentag HVER måned. 

På denne måde kan du vedligeholde din opvaskemaskine og nedsætte risikoen får at den bryder for tidligt sammen. Husk også at rense dine filtre i bunden jævnligt.